Skolevægring og social isolation

I Danmark og Norden opleves en stigning i antallet af børn og unge med et problematisk skolefravær, herunder børn og unge med skolevægring.

Den medfølgende faglige og sociale afkobling medfører, at disse børn bliver en ekstra udsat gruppe, og konsekvenserne af fraværet kan være markante.

Jeg arbejder med børn og unge med skolevægring, både ift. at lave psykologiske udredninger, terapi, forældrerådgivninger, foredrag og kurser, supervision af personalegrupper, deltage i udviklingsprojekter under Socialstyrelsen samt køre vidensforløb med kommunale ledelsesgrupper rundt omkring i hele landet.

Hvad er skolevægring?

Når der tales om skolevægring, handler det specifikt om børn, der vægrer sig mod at gå i skole, dvs. at skolegang er forbundet med angst. Det er dog langt fra altid, at angsttilstande i sig selv fører til skolevægring. 2/3 af alle skolevægrende børn har en diagnose, fx autisme. Dette indikerer, at angstbehandling alene sjældent kan afhjælpe de mere komplekse skolevægringsproblematikker. Derudover er der mange kontekstuelle faktorer, der spiller ind.

Skolevægring er de berørte børn og unges måde at værne sig mod kontroltab på. Det er den afmægtiges måde at genvinde kontrol, og det er derfor børnenes netværks vigtigste opgave at få barnet til at føle sig tryg, skabe trygge og stimulerende omgivelser og støtte barnet i at udvikle mestringsstrategier.

Social isolation

Erfaringer med skolevægrende børn peger på, at vægringen starter mod skolen, men at vægring mod mange andre sammenhænge udvikler sig og kan føre til social isolation. I ekstreme tilfælde har jeg erfaret, at det er endt med, at den unge næsten ikke kunne komme uden for sit værelse.
Vigtige aspekter i at undgå social isolation er inddragelse af barnets eller den unges perspektiv, sikring af samarbejde og koordineret indsats mellem de forskellige aktører samt pædagogisk-psykologisk intervention.